Hvis du slet ikke kender til de 21. århundredes kompetencer kan du starte med at læse dette indlæg. Det giver et forholdsvist hurtigt indblik i, hvad det er, det handler om. Bagefter kan du gå i dybden de andre steder på sitet.

Forleden dag gik jeg hjem med hænderne over hovedet. Jeg havde været til møde, hvor vi i mit team havde fået en ny udfordring. Det var ikke en nem opgave, og vi måtte diskutere en del for at komme frem til flere løsningsmodeller. Vi havde måtte tage tænkepauser undervejs, overveje om vi havde den fornødne viden, for at kunne løse opgaven, og vi måtte tænke helt ud af boksen. Vi nåede at være pænt frustrerede, men til sidst kunne vi mærke at vi var på rette spor. Vi fik skabt os overblik over opgavens omfang, fik kategoriseret og prioriteret hvilke tiltag vi ville blive nødt til at tage, og vi fik til sidst fordelt opgaven ud mellem os. Vi nåede til sidst også af aftale hvor langt vi skulle været nået i processen indtil næste møde! Faktisk ret hårdt arbejde, og når man gange før er gået fra møder og tænkt ” Når vi nogensinde nogle vegne med det her?” eller ”Kan vi overhovedet løse den her opgave?”, så går man bare ud af lokalet med en følelse af succes og håb, når det lykkes i den grad som det gjorde denne gang! Mange opgaver løses på rutinen, men nogle gange kommer der nye udfordringer som der umiddelbart ikke lige en løsning på, og så bliver vi alle udfordret på kunne arbejde sammen i endnu højere grad for at det lykkes.

Dette her eksempel var fra min egen hverdag som it og mediekonsulent, men den kunne lige så godt have været fra en helt andet branche, eller fra et mødelokale på jeres egen skole. Og I kan måske nikke genkendende til det? At vi får stillet nogle udfordringer som skal løses i samarbejde med andre, og nogle gange går det bare RIGTIG godt, og andre gange mindre godt.

Men det er sjældent at vi får sat ord på hvorfor det så gik godt eller skidt! Når det går skidt så ved vi, at sådan er møde der foregår på den måde, har vi ikke lyst til at være med til igen, så vi prøver næste gange at gøre det anderledes. Og vi lærer som regel af vores fejl, så det bliver bedre næste gang.

Vi opøver altså kompetencer i at blive bedre til at løse udfordringer og opgaver på vores job. Og vi bliver bedre og bedre til det for hver dag. På sammen måde som vi bliver bedre og bedre til at undervise hver dag, fordi vi tager ved lære af vores fejl, og vi reflekterer over hvorfor vi gør som vi gør, og hvordan vi kan gøre det endnu bedre næste gang.

En del af de eleverne der i dag går i 0. Klasse får en uddannelse som folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejesker, osv. Vi kender til en masse job der højst sandsynligt også findes om 15 år. Men vi ved stadig ikke noget om hvad man underviser i i folkeskolen om 15 år. Og vi ved ikke noget om hvordan vores sundhedssystem ser ud om 15 år. Vi kan kun gisne om det. Og ud over at der er en masse job som måske ligner mange af de job der findes i dag, så kommer der også til at være en masse nye typer af job, som vi måske slet ikke kan gætte os til!

Så hvad er det at Lukas der går i 0. Klasse skal kunne, når han går ud af den danske folkeskole om ca. 10 år? Hvilke kompetencer har han brug for videre i sit liv for at kunne få et fremtidigt job, kunne forsørge sig selv, og få bidrage til vores fremtidige samfund. Hvad har han brug for at kunne?

Vi har i årevis haft teknologier der har kunne oversætte for os, regne for os, hjælpe os med at kommunikere, osv. Vi ved godt at vi i fremtiden skal lægge vores kræfter i ny viden, og ikke så meget i færdigheder, som vi har skullet tidligere. Men vi kan ikke bruge al tiden på at opøve den viden vi har i dag, fordi den viden er forældet om 15 år. Ja, måske meget tidligere. Derfor fokuserer vi på kompetencer i stedet, som vores faglige mål for fagene jo også er bygget op omkring.

Ud over de faglige mål, kan vi også prøve at overveje hvilke kompetencer der er nødvendige, når vi går ud over de enkelte fag. Hvilke kompetencer og dannelsesmæssige aspekter er nødvendige for de børn vi har i skolen i dag? Bliver der stillet større og nye krav til dem i fremtiden? Vi kan som de voksne der er omkring børnene i skolen, komme med bud på det, og arbejde ud fra hvad vi tror, men der er lavet flere internationale forskningsprojekter inden for området. Forskning der giver bud på hvilke kompetencer der højst sandsynlige bliver nødvendige at have tilegnet sig i det 21. århundrede, et århundrede som vi jo allerede er i fuld gang med.

Et af forskningsprojekterne er Innovative Teaching and Learning (ITL) Research project (ITLResearch), som er et globalt forskningsprojekt initieret af Microsofts “Partners in learning program”. ITL Research komme med et helt konkret bud på 6 kompetencer og på en måde at arbejde struktureret med disse kompetencer på.

De 6 kompetencer er hver især beskrevet overordnet og derefter er hver enkelt kompetence delt op i flere niveauer.

Hver kompetence har fået sin egen ”nøgle” der kan bruges som et professionelt refleksions eller udviklingsværktøj. Nøglerne kan altså bruges til enten at undersøge sin egen praksis eller udvikle sin egen praksis i forhold til på hvilke niveauer de planlagte læringsaktiviteter ligger.

De 6 kompetencer er

Kollaboration / Samarbejde

It og læring

Videnskonstruktion

Problemløsning/ Innovation

Selvevaluering

Kompetent kommunikation

 

Og nu er det at du allerede spørger dig selv:

”Hvordan skal jeg have tid til at arbejde med de kompetencer i mit fag?

Som om vi ikke har rigeligt at arbejde med i forvejen i forhold til kompetencemål!”

Eller det kan også det være at du tænker: ”De ting arbejder vi da i forvejen med. Det er da der ikke noget nyt i?”

Og nej, det er der ikke! Det er ikke nye kompetencer der er tale om.

Og ja, vi planlægger alle sammen læringsaktiviteter for vores elever hen over året, der har med disse kompetencer at gøre. Vores elever samarbejder jo hele tiden, de kommunikerer hele tiden, og de problemløser osv.

Spørgsmålet er bare om de bliver bedre til det, for hver gang de gør det? Og også om de ikke, hvis vi med større fokus eller målrettethed kan hjælpe dem med at blive endnu bedre til det? Og sidst men ikke mindst, at vi kan højne fagligheden i fagene, hvis vi samtidig udvikler vores didaktik med disse kompetencer i endnu højere grad end vi gør nu?

ITL Research foreslår at modellen med nøglerne anvendes ved at underviserne undersøger og analyserer egen praksis – og gerne i samarbejde med hinanden.

Fokus er rettet mod at sikre at eleverne lærer det faglige indhold i faget, samtidig med at de udvikler vigtige kompetencer i det 21. århundrede. Det er altså i måden man arbejder med fagets indhold på, altså didaktikken, at kompetenceudviklingen sker. Så de 21. århundredes kompetencer skal ikke tænkes som noget løsrevet fra de enkelte faget, men som en del af det didaktiske design når vi planlægger vores faglige undervisning.

Kort forklaring af nøglerne.

Kollaboration

Valg af Kollaboration betyder, at I har fokus på at planlægge læringsaktiviteter, der styrker samarbejdsevnen hos eleverne, så de bliver i stand til at lytte til andres idéer, forhandle, lave aftaler og skabe noget sammen med andre.

I skal løbende reflektere over, i hvilken grad den planlagte læringsaktivitet giver eleverne mulighed for at samarbejde med andre, og hvordan kvaliteten af dette samarbejde er.

Overvej, i hvilken grad læringsaktiviteten kræver, at eleverne har et fælles ansvar, træffer vigtige beslutninger sammen og er indbyrdes afhængige i deres arbejdsproces og i det, de skaber.

Eksempel: Eleverne udarbejder en turisthjemmeside til deres partnerklasse med præsentation af fx  historie, kultur, attraktioner og overnatningsmuligheder i en by i et engelsktalende land på engelsk. Hver elev kan udarbejde en del af den overordnede hjemmeside, men eleverne har brug for at arbejde sammen om at beslutte, hvordan de udvælger og organiserer oplysningerne, så de skaber den bedst mulige hjemmeside.

 

Videnskonstruktion

Valg af Videnskonstruktion betyder, at I har fokus på at planlægge læringsaktiviteter, der understøtter elevernes mulighed for at konstruere viden, så de bliver i stand til at integrere og vurdere oplysninger for at bruge dem produktivt i deres arbejde. Eleverne skal kunne konstruere viden, som de kan overføre til og bruge i praksis.

I skal løbende reflektere over, i hvilken grad den planlagte læringsaktivitet giver eleverne mulighed for at opbygge viden og reorganisere og anvende den i nye sammenhænge. Overvej, i hvilken grad læringsaktiviteten kræver, at eleverne via refleksioner skaber en forståelse for, hvad der nyt for dem.

Eksempel: Eleverne bliver præsenteret for en række citater på engelsk. Eksempelvis udvalgte fra http://bestfriendquotes.tumblr.com/ Ved at læse dem, oversætte dem, og analysere dem, skal eleverne efterfølgende selv producere deres egne citater inden for et bestemt emne. De skal ud fra de analyser de har lavet, udvælge virkemidler i et velfungerende citat, og bruge denne viden i forhold til deres egne produktioner.

 

Selvevaluering

Valg af Selvevaluering betyder, at I har fokus på at planlægge læringsaktiviteter, der styrker elevernes evne til at evaluere sig selv og hinanden, så de bliver i stand til at tage ansvar for deres arbejdsprocesser og læring. I skal løbende reflektere over, i hvilken grad den planlagte læringsaktivitet giver eleverne mulighed for at planlægge og vurdere eget arbejde og revidere det på baggrund af feedback.

Eksempel: Eleverne planlægger og udarbejder digitale præsentationer om et emne på et fremmedsprog. Eleverne øver præsentationerne, modtager feedback fra jer og klassekammeraterne ud fra nogle bestemte tegn på læring/ eller ud fra bestemte kriterier kendte på forhånd og reviderer præsentationerne baseret på feedback før den endelige præsentation.

 

Innovation

Valg af Innovation betyder, at I har fokus på at planlægge læringsaktiviteter, der styrker den kreative tænkning hos eleverne, så de bliver i stand til at løse autentiske problemer.

I skal løbende reflektere over, i hvilken grad den planlagte læringsaktivitet giver eleverne mulighed for at løse autentiske problemstillinger og implementere deres løsninger i den virkelige verden. Overvej, i hvilken grad læringsaktiviteten kræver, at eleverne viser nye løsninger og kreativitet, samt kræver, at de præsenterer deres idéer og løsninger for et autentisk publikum.

Eksempel: Eleverne skal udarbejde materiale, der kan bruges til at tilegne sig et udvalgt ordforråd, faste udtryk eller grammatiske regler,. Kravet til materialet/produktet er at det skal kunne vise elevernes viden ifht. området, være relevant og nytænkende. Det kan være nytænkende i relation til dokumentationen eller ifht. selve formidlingen. Materialet afprøves på klassekammeraterne, eller en partnerklasse på skolen, som giver feedback.

 

It og læring

Valg af It og læring betyder, at I har fokus på at planlægge læringsaktiviteter, der understøtter digitale kompetencer hos eleverne, så de bliver i stand til kompetent at bruge informationer og designe vidensbaserede produkter ved hjælp af it. I skal løbende reflektere over, i hvilken grad den planlagte læringsaktivitet giver eleverne mulighed for at anvende digitale værktøjer, der giver dem læring, som kun kan opnås ved brug af digitale værktøjer. Overvej, i hvilken grad læringsaktiviteten kræver, at det er nødvendigt for eleverne at producere, samarbejde og interagere via digitale medier til løsning af opgaver til bestemte målgrupper.

Eksempel: Eleverne udarbejder et interaktivt kort over en storby i fx ThingLink med små informative tekster, billeder, videos, links på engelsk om udvalgte seværdigheder Eleverne vælger, inden de går i gang, en målgruppe for deres præsentation.

 

Kompetent kommunikation

Valg af kompetent kommunikation betyder, at I har fokus på at planlægge læringsaktiviteter, der understøtter elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt, så de bliver i stand til at fremstille og tilpasse kompleks eller multimodal kommunikation om forskellige emner til bestemte målgrupper. I skal løbende reflektere over, i hvilken grad den planlagte læringsaktivitet giver eleverne mulighed for at præsentere deres idéer i et endeligt produkt. Overvej, i hvilken grad læringsaktiviteten kræver, at det er nødvendigt for eleverne at designe deres kommunikation med tanke på en bestemt målgruppe.

Eksempel: Eleverne laver instruktionsvideo på et fremmedsprog om deres hobby (eksempelvis fx bagning af kage, teknik i Parcours, greb til guitar, knytning af armbånd) eller en walkthrough ( af en bane i et computerspil ) med passende visualisering og forklaring, så deres venskabsklasse kan udføre opgaven eller gennemføre den udvalgte bane i spillet.

 

Konkrete tiltag til at komme i gang med at arbejde målrettet med de 21. århundredes kompetencer

Gennem de sidste par år har jeg været ude på en del skoler, for at sætte udviklingsforløb i gang omkring de 21. århundredes kompetencer.

For mig er det altid vigtigt at det bliver en proces som er overskuelige og nem at gå til. Det bliver det sjældent, fordi det jo er noget nyt der skal tænkes og planlægges ind i hverdagen. Og lige meget hvad, så tager det bare tid! Og selvom vi på disse forløb tit har haft en hård start, for der er alligevel noget der skal diskuteres og vurderes, så ender det altid ud med at lærerne bliver rigtig glade for at være kommet i gang med det. De syntes det er et spændende stykke arbejde, og at det giver mening. Men vi har tit snakket om hvordan man lettest kan komme i gang.

Derfor har jeg her taget nogle eksempler på tiltag med, som er lavet på baggrund af at snakke med de lærere der selv har været i gang.

Sæt jer ind i nøglerne. Se beskrivelse af nøglerne senere i artiklen. Diskuter dem, og find eksempler fra jeres egen undervisning. Det er vigtig at nøglerne giver mening for jer. Og det er værdifuldt at få vendt forståelsen og vigtigheden af kompetencerne. Både overordnet med også i forhold til jeres eget fag.

Det er mange gange en god oplevelse at få diskuteret hvad vi forstå med forskellige begreber. Som eksempelvis nøglen kollaboration, som er illustreret her på siden. Hvad forstår vi egentlig ved ordet samarbejde? På hvilke måder kan man samarbejde, og på hvilke måder giver det mening at samarbejde? Og hvilke krav sætter jeg til mine elever, når jeg beder dem om at samarbejde? På den måde bliver vi klogere på vores egen praksis.

Nogle nøgler giver måske mere mening end andre inden for jeres fag eller de klassetrin i underviser på. Der er ikke nogle retningslinjer for på hvilke klassetrin de forskellige kompetencers niveauer skal udvikles, så derfor er det også en god ideer at få diskuteret på hvad der giver mening at sætte af mål for jeres elever i forhold til det de kan i forvejen, eller er muligt for dem.

Start med at vælge en kompetence ud, der syntes nem at gå til. Start med først at undersøge på hvilke niveauer i i forvejen har arbejdet med kompetencen, og prøv der efter at planlægge små overkommelige forløb, eller måske bare enkelte lektioner hvor kompetencen er i fokus.

Italesæt over for eleverne at I nu arbejde med disse kompetencer, på samme måde som I arbejder med synlige læringsmål for det faglige arbejde. Hvis kompetencerne skal i spil, og udvikles er det også nødvendigt efterfølgende at evaluere på dem. Dette arbejde skal eleverne også selv være med til, så de efterfølgende også bliver opmærksomme på deres egen udvikling.

Arbejd eksempelvis med de enkelte kompetencerne i forløb hen over året, i flere fag på én gang. Altså på den måde at der samtidig i både dansk, matematik og engelsk måske arbejdes målrettet med kompetencen ”selvevaluering”. På den måde skabes et større fokus og en enkelhed, og man kan i perioderne sparre med hinanden i klasseteamet ved at dele erfaringer.

Indlægget er skrevet af Karin Dyrendom.