Valg af “Videnskonstruktion” betyder, at I har fokus på at planlægge læringsaktiviteter, der understøtter elevernes mulighed for at konstruere viden, så de bliver i stand til at integrere og vurdere oplysninger for at bruge dem produktivt i deres arbejde.Eleverne skal kunne konstruere viden, som de kan overføre til og bruge i praksis.
I skal løbende reflektere over, i hvilken grad den planlagte læringsaktivitet giver eleverne mulighed for at opbygge viden og reorganisere og anvende den i nye sammenhænge. Overvej, i hvilken grad læringsaktiviteten kræver, at eleverne via refleksioner skaber en forståelse for, hvad der er nyt for dem.
Oversigt
Viden er i dag let tilgængelig. Google finder svar på det meste, vi har brug for at vide, når vi beskæftiger os med kendt viden. Kendt viden stiller krav til vores informationskompetence, som ikke i sig selv skaber ny viden for os. Og ny viden er og bliver nødvendig i fremtiden, og bliver et essentielt krav for det enkelte individ. Med oplysninger, som er let tilgængelige på internettet og andre kilder, skal medarbejdere være i stand til at integrere og vurdere oplysninger for at bruge dem produktivt i deres arbejde. Flere og flere lavtlønnede job kræver kritisk tænkning og evnen til at anvende viden i nye situationer og ved nye problemer.
Mange skoleaktiviteter kræver kun, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det er selvfølgelig helt afgørende for eleverne, at de behersker vigtigt indhold inden for et fagligt område. Men at reproducere viden alene giver ikke eleverne en kreativ tankegang og de evner til at argumentere, som de vil få brug for, hvis de skal opbygge kompetencer til brug ved en højere uddannelse og i en videnbaseret organisation. Derfor er det nødvendigt, at læringsaktiviteter i høj grad lægger op til, at eleverne tilegner sig viden ved at konstruere den selv.
Aktiviteter til videnskonstruktion kræver, at eleverne skaber idéer og forståelse for det, der er nyt for dem. Eleverne kan gøre dette via fortolkning, analyse, syntese eller vurdering. I stærke aktiviteter er videnskonstruktion hovedkravet til læringsaktiviteten. De stærkeste aktiviteter kræver, at eleverne anvender den viden, de opnåede i en anden sammenhæng, hvilket hjælper dem til at uddybe deres forståelse og koble oplysninger og idéer fra to eller flere akademiske discipliner (fx integration af læring fra både videnskab og litteratur).
At konstruere sin egen viden kan opleves som en stor opgave. Derfor kræver det selvfølgelig, at eleverne i høj grad bliver stilladseret gennem processen, og at læringsaktiviteterne bliver beskrevet på en sådan måde, at det for eleven er tydeligt, at der er krav om videnskonstruktion. Altså at de enkelte opgaver indeholder ordene “analysere”, “vurdere”, “perspektivere”, “fortolke” osv., så det er muligt for eleverne at opfylde målet.
Hvordan bruges nøglen?
I den nedenstående tekst er dimensionen “Videnskonstruktion” inddelt i 5 niveauer og omsat til en nøgle. Denne nøgle kan bruges som et refleksionsværktøj, når man som lærer enten skal planlægge ny undervisning, hvor “Videnskonstruktion” skal sættes i spil, eller skal undersøge, på hvilket niveau et eksisterende undervisningsforløb er.
Hvis man skal planlægge ny undervisning, tages der udgangspunkt i spørgsmålene i venstre side af nøglen, og hvis man skal undersøge eksisterende undervisningsforløb, tages udgangspunkt i niveauerne i højre side.
Uddybning af de forskellige niveauer
Arbejder eleverne med videnskonstruktion?
Videnskonstruktion sker, når eleverne gør mere end at gengive, hvad de har lært; de går bag om vidensgengivelsen for at generere idéer og forståelse, som er nye for dem. Evner for videnskonstruktion betragtes ofte som “kritisk tankevirksomhed”. Ved aktiviteter, der kræver videnskonstruktion, skal eleverne fortolke, analysere, syntetisere eller vurdere oplysninger og idéer.
Fortolkning betyder at drage logiske slutninger bag den ordrette betydning. Fx hvis eleverne læser en beskrivelse af en historisk periode og derved finder ud af, hvorfor menneskene på den tid opførte sig, som de gjorde.
Analyse betyder at finde frem til dele i en helhed og sammenhængen mellem delene. Fx hvis eleverne undersøger det lokale miljø for at finde frem til, hvilke miljømæssige faktorer der med størst sandsynlighed påvirker trækfugle.
Syntese betyder at finde ud af sammenhængen mellem to eller flere idéer. Fx hvis eleverne skal sammenligne og adskille perspektiver fra flere kilder.
Vurdering betyder at bedømme kvalitet, troværdighed eller vigtigheden af data, idéer eller hændelser. Fx hvis eleverne læser forskellige fremstillinger af en historisk hændelse og beslutter, hvilke de finder mest troværdige.
Hvis eleverne ved en aktivitet skal udføre en procedure, som de allerede kender, eller hvis aktiviteten giver eleverne et sæt trin, de skal følge, kræver aktiviteten ikke videnskonstruktion. For at finde frem til, om eleverne allerede kender en bestemt procedure, må man tage udgangspunkt i, hvad der normalt forventes af elever på dette niveau. Hvis eleverne ved en aktivitet skal udtænke en procedure selv, kræver aktiviteten videnskonstruktion.
Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er alle elevernes aktiviteter, der normalt er beskrevet som ”research”, der involverer videnskonstruktion. Hvis elever forventes at finde oplysninger og derefter blot nedskriver, hvad de har fundet, så gengiver eleverne viden, men det er ikke videnskonstruktion – de er ikke blevet anmodet om at fortolke, analysere, syntetisere eller vurdere.
Er videnskonstruktion hovedformåelet med aktiviteten?
Hovedformålet med aktiviteten, er det, eleverne bruger mest tid og energi på, og det, underviserne fokuserer på, når de skal bedømme opgaven. Hvis læringsaktiviteten ikke angiver, hvor lang tid eleverne skal bruge på hver enkelt del, kan man blive nødt til at bruge sin professionelle erfaring til at anslå, hvor lang tid der skal bruges på de forskellige opgaver.
Anvender eleverne deres viden i en ny sammenhæng?
Eleverne anvender deres viden, når de anvender den viden, de har opbygget, til at understøtte en anden opgave med videnskonstruktion i en ny sammenhæng. For at kunne blive betragtet som brug af viden i en ny sammenhæng er det ikke nok, at de to sammenhænge kun adskiller sig overfladisk. Eleverne kan ikke reagere på den nye situation ved blot at anvende den samme formel. Eleverne skal bruge fortolkning, analyse, syntese eller vurdering til at beslutte, hvordan de vil bruge det, de har lært, i denne nye sammenhæng.
Er læringsaktiviteten tværfaglig?
Tværfaglige læringsaktiviteter har undervisningsmål, der involverer indhold, vigtige idéer eller metoder fra forskellige fag. I denne nøgle opfattes it ikke som et selvstændigt fag.
It anvendes ofte som værktøj til undervisning i andre fag. Eleverne kan fx opbygge it-kundskaber, når de laver onlineundersøgelser til et historieprojekt. Denne aktivitet betragtes ikke som tværfaglig.