Valg af “Kompetent kommunikation” betyder, at I har fokus på at planlægge læringsaktiviteter, der understøtter elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt, så de bliver i stand til at fremstille og tilpasse kompleks eller multimodal kommunikation om forskellige emner til bestemte målgrupper.
I skal løbende reflektere over, i hvilken grad den planlagte læringsaktivitet giver eleverne mulighed for at præsentere deres idéer i et endeligt produkt. Overvej, i hvilken grad læringsaktiviteten kræver, at eleverne at designer deres kommunikation med tanke på en bestemt målgruppe.
Oversigt
Kommunikation er basis for al menneskelig interaktion. I det 21. århundrede har den teknologiske udvikling skabt nye former for kommunikation, dvs. talt, skriftlig, visuel eller multimodal, på tryk eller i digitale former og med en bredere rækkevidde og færre barrierer end nogensinde før. I vor tids kommunikation ses den aktive kommunikationsproces ofte som værende lige så vigtig som slutproduktet. Ikke desto mindre så medfører digitale optagelser og offentliggørelse af selv uformel kommunikation, at disse produkter varer ved og spreder sig hurtigere end nogensinde før. Derfor er behovet for effektiv kommunikation ikke længere begrænset til sprogkurser og journalistkarrierer.
Det er vigtigt for alle elever inden for alle akademiske studier og i alle fremtidige roller fra kontoransat til advokat til forsker at kunne kommunikere tydeligt og overbevisende med mange forskellige modtagere og om mange forskellige emner.
I denne nøgle fokuserer vi ikke på uformel tale i klasselokalet, uanset om det er face-to-face eller elektronisk. I stedet fokuserer vi på aktiviteter, der kræver, at eleverne formidler deres idéer i en permanent form; en præsentation, en podcast, en video, et skriftligt dokument, en e-mail etc. En præstation (fx en sketch eller en mundtlig debat) kan også komme i betragtning i denne kategori. Vi anerkender, at mindre formelle konversationsmedier også er meget vigtige aspekter af kommunikation, men de kommer ikke i betragtning her.
Hvordan bruges nøglen?
I den nedenstående tekst er dimensionen “Kompetent kommunikation” inddelt i 4 niveauer og omsat til en nøgle. Denne nøgle kan bruges som et refleksionsværktøj, når man som underviser enten skal planlægge ny undervisning, hvor “videnkonstruktion” skal sættes i spil, eller skal undersøge, på hvilket niveau et eksisterende undervisningsforløb er.
Hvis man skal planlægge ny undervisning, tages der udgangspunkt i spørgsmålene i venstre side af nøglen, og hvis man skal undersøge eksisterende undervisningsforløb, tages udgangspunkt i niveauerne i højre side.
Uddybning af de forskellige niveauer
Er det omfattende kommunikation?
Der er tale om omfattende kommunikation, når eleverne skal producere kommunikation, som består af et sæt sammenhørende idéer og ikke blot en kortfattet skitse. I skriftsproglig produktion svarer omfattende kommunikation til et eller flere afsnit i stedet for blot en enkelt sætning eller vending. I elektroniske eller visuelle medier kan omfattende kommunikation være dannelse af en videosekvens, en podcast eller en side i en mulitimodal præsentation, der forbinder eller illustrerer flere idéer.
En enkelt sms eller et tweet er ikke omfattende kommunikation. Hvis eleverne er optaget af elektronisk kommunikation, betragtes det kun som omfattende kommunikation, hvis der fremstilles et resultat, der kræver, at eleverne samler de idéer, de har drøftet (fx ved at fremstille dokumentation af, hvad de er lært, eller ved at angive næste trin til løsning af et opstået problem). Varigheden af en (online) chat har ikke betydning for, om kommunikationen karakteriseres som omfattende.
Er det multimodal kommunikation?
Kommunikationen er multimodal, når den indeholder mere end én kommunikationstype, eller når der bruges mere end ét værktøj til at kommunikere en sammenhængende meddelelse. Eleverne kan fx udarbejde en præsentation, der integrerer video og tekst, eller indlejre et billede i et blogindlæg. Kommunikationen betragtes kun som multimodal, hvis elementerne tilsammen giver en stærkere meddelelse i forhold til, hvis der kun var brugt et enkelt element.
Hvis læringsaktiviteterne giver eleverne mulighed for selv at vælge det eller de værktøjer, de vil bruge til at kommunikere, betragter vi det som en multimodal kommunikationsmulighed.
Er der understøttende bevis?
Kommunikation inderholder understøttende bevis, når eleverne forklarer deres idéer eller understøtter deres tese med facts eller eksempler.
I denne nøgle er ”tese” en påstand, en hypotese eller en konklusion. Eleverne skal have en tese, når de anmodes om at komme med et synspunkt, lave en forudsigelse eller drage en konklusion ud fra et sæt facts eller en logisk kæde. Kommunikationen kræver bevis, hvis eleverne skal beskrive deres ræsonnement eller give understøttende facts eller eksempler. Beviset skal være tilstrækkeligt til at understøtte den påstand, eleven kommer med.
Er kommunikationen rettet mod en bestemt målgruppe?
Eleverne bliver bedt om at designe deres kommunikation til en bestemt målgruppe. De skal altså sikre, at deres kommunikation passer til de specifikke læsere, lyttere, seere eller andre, som de kommunikerer med. Det er ikke tilstrækkeligt for eleverne at kommunikere med en generel målgruppe på internettet. De skal tænke på en specifik gruppe med specifikke krav, for at de kan forme deres kommunikation præcist.
Når de kommunikerer med en bestemt målgruppe, skal eleverne vælge de værktøjer og det indhold eller den stil, de vil bruge til at nå ud til målgruppen. De kan blive bedt om at overveje, hvilke værktøjer målgruppen har adgang til eller bruger regelmæssigt, udvælge de relevante informationer, de skal præsentere for målgruppen, så deres tese bliver forståelig, og vælge formelt eller uformelt sprog, så det passer til målgruppen.
For at være kvalificeret til denne idé kan læringsaktiviteten enten angive en bestemt målgruppe eller overlade det til eleverne at vælge deres egen målgruppe. Det vil være ideelt, men ikke afgørende, hvis kommunikationen faktisk præsenteres for målgruppen. Kravet er, at eleverne skal udvikle deres kommunikation med en målgruppe i tankerne. Fx kan eleverne udvikle en type præsentation til at undervise yngre elever i, hvordan man deler brøker. De skal beslutte, hvilket medie de skal bruge for at nå disse elever (fx podcast), og hvilket sprog og indhold de yngre elever vil kunne forstå og relatere til. Dette opfylder kravene, selvom podcast aldrig bruges af yngre elever.
Mange undervisere finder det nyttigt at angive en målgruppe i en anden aldersgruppe eller med en anden baggrund end elevernes for at tvinge eleverne til at sætte sig ind i målgruppen og dens forståelse af kommunikationen.