Valg af “It og læring” betyder, at I har fokus på at planlægge læringsaktiviteter, der understøtter digitale kompetencer hos eleverne, så de bliver i stand til kompetent at bruge informationer og designe vidensbaserede produkter ved hjælp af it.

 

I skal løbende reflektere over, i hvilken grad den planlagte læringsaktivitet giver eleverne mulighed for at anvende digitale værktøjer, der giver dem læring, som kun kan opnås ved brug af digitale værktøjer. Overvej, i hvilken grad læringsaktiviteten kræver, at det er nødvendigt for eleverne at producere, samarbejde og interagere via digitale medier til løsning af opgaver til bestemte målgrupper.

Oversigt

Vi lever i en verden med nærmest uhindret adgang til digital information og oplevelser. Ny teknologi ændrer den måde, vi lever og arbejder på. Fremskridt inden for it er afgørende for læring og indtjening hele livet. I dagens globaliserede, vidensbaserede økonomi er der behov for, at den enkelte har færdigheder ikke kun til intelligent brug af information og idéer, men også til at designe og skabe nye informationer og idéer vha. it.

It kan fx hjælpe elever til at samarbejde på måder, som ikke var mulige før, og til at kommunikere via nye medier. It er nødvendig for viden i fremtiden, og derfor er det også nødvendigt, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at udvælge og anvende de rigtige værktøjer og teknologier for at opnå den viden, de får brug for.

I denne dimension fokuserer vi især på to typer interaktion vha. it: videnskonstruktion og løsning af problemer fra den virkelige verden. Disse to typer af interaktion repræsenterer særligt stærke pædagogiske potentialer og giver gode muligheder for innovativ tænkning. Inden for denne dimension omfatter termen ”it” hele sortimentet af tilgængelige teknologier, både hardware (computere og relaterede elektroniske enheder, som fx tablets og notebooks, e-bogslæsere og smartphones, programmerbare robotter, videokameraer og interaktive whiteboards) og software (alt lige fra en internetbrowser og multimedieudviklingsværktøjer til tekniske programmer, sociale medier og fælles redigeringsplatforme).

Teknologierne sættes i spil, ikke kun fordi de i sig selv har en merværdi for læringen, men også fordi de er så stor en del af vores samfund og vores handlemuligheder. De er en del af vores kommunikationskultur, og alene derfor har de en berettigelse. Der skal selvfølgelig altid laves en vurdering af, hvornår it er hensigtsmæssig at anvende. It kan i nogle tilfælde være en hindring for det læringsmæssige output, hvis det tekniske driller eller er for komplekst.

Hvordan bruges nøglen?

I den nedenstående tekst er dimensionen “It og læring” inddelt i 5 niveauer og omsat til en nøgle. Denne nøgle kan bruges som et refleksionsværktøj, når man som lærer enten skal planlægge ny undervisning, hvor “It og læring” skal sættes i spil, eller skal undersøge, på hvilket niveau et eksisterende undervisningsforløb er. Hvis man skal planlægge ny undervisning, tages der udgangspunkt i spørgsmålene i venstre side af nøglen, og hvis man skal undersøge eksisterende undervisningsforløb, tages udgangspunkt i niveauerne i højre side.

Uddybning af de forskellige niveauer

Er det brug af it?

Der er tale om brug af it, når eleverne kan eller skal bruge it direkte til at udføre hele eller dele af læringsaktiviteten. Det er vigtigt, at eleverne selv behersker brugen af it. Hvis læreren bruger it til at præsentere materiale for eleverne, fx ved at vise en simulering, som gør svært stof lettere for eleverne at visualisere, er der ikke tale om brug af it. Denne nøgle fokuserer altså kun på, hvordan læringsaktiviteten kræver, at eleverne bruger it til selve læringen. Det betragtes altså som brug af it, hvis eleverne skal eller kan bruge it til at gennemføre en aktivitet.

Ja

  • Eleverne udfører en matematiklæringsaktivitet vha. regneark.
  • Eleverne lærer om celledeling ved selv at foretage en række valg i en interaktiv simulering på en tablet.
  • Eleverne optimerer deres tekst ved at bruge hjælpemidler som stavekontrol og synonymordbog og ved at dele dokumentet med en responsmakker, som skriver sine kommentarer og ændringer ind i teksten.

Nej

  • Eleverne udfører en matematiklæringsaktivitet vha. regneark, som læreren har udskrevet fra computeren.
  • Eleverne lærer om celledeling, ved at læreren viser en simulering af processen på tavlen med projektoren.
  • Læreren bruger kommentarfunktionen til at markere rettelser i elevernes skriftlige fremstillinger.

Bliver elevernes videnskonstruktion understøttet af it

Der er tale om videnskonstruktion, når eleverne via fortolkning, analyse, syntese eller vurdering tilegner sig viden, ideer og opfattelser, som de ikke havde før – med andre ord: de lærer noget nyt. Her er altså tale om at undersøge eller planlægge undervisning, hvor it er med til at understøtte elevernes konstruktion af ny viden.

It kan understøtte videnskonstruktion både direkte og indirekte:

Eleverne kan bruge it direkte til at tilegne sig viden gennem en læringsaktivitet ved at bruge et it-værktøj til at analysere og forstå data.

Eleverne kan også bruge it indirekte til at tilegne sig viden, når de gennemfører et trin af en aktivitet og derefter bruger oplysningerne fra dette trin i videnskonstruktionsdelen af aktiviteten. Elevernes tilegnelse af viden er aktivitetens mål – at lære at anvende it er ikke et mål i sig selv. Derfor er det vigtigt at have fokus på, at it understøtter elevernes faglige læring, og at der ikke fokuseres på at lære at bruge et it-værktøj. Vurdering af internetressourcer er også videnskonstruktion, hvis læringsaktiviteten støtter eleverne i at blive reflekterede brugere af internetressourcer frem for passive forbrugere af information.

Ja

  • Eleverne bruger regneark til at analysere resultater af et eksperiment.
  • Eleverne bruger en computerbaseret simulering til at undersøge, hvordan stjerner dannes.
  • Eleverne bruger Padlet til at vise plottet og personernes relationer i en roman, de læser i klassen.
  • Eleverne spiller et computerspil, analyserer spillets plot og quests og finder ud af, hvilke værdier der er implicitte værdier i spillet.
  • Eleverne bruger et digitalt mindmap til at organisere over- og underbegreber visuelt.
  • Eleverne bruger appen Pic Collage til at skabe et billede, der efterligner en bestemt kunstners stil, fx Stian Hole.
  • Eleverne eksperimenterer med Geogebra ved at indtaste vinkelgrader og opstille hypoteser om det totale antal grader i en trekant.

Nej

  • Eleverne bruger regneark til at lægge tal sammen.
  • Eleverne ser en video om, hvordan stjerner dannes.
  • Eleverne laver en liste i et skriveprogram over personerne i en roman, de læser i dansk.
  • Eleverne spiller computerspil.
  • Eleverne bruger et skriveprogram til at skrive en tekst.
  • Eleverne bruger Pic Collage til at skabe en collage af kunstværker fra en bestemt kunstner.
  • Elever bruger Geogebra til at lave trekanter ved at indtaste vinkeltal, der tilsammen giver 180 grader.

Er brug af it nødvendig for videnskonstruktionen?

Eleverne er designere af it-produkter, når de skaber it-produkter, som andre kan bruge. Hvis eleverne fx optager en video og gør den tilgængelig på internettet, skaber de et it-produkt, som andre kan bruge. Produktet varer længere end læringsaktiviteten og kan bruges af andre i den virkelige verden.

Når eleverne optræder som designere, understøtter it innovation og problemløsning i den virkelige verden. Eleverne skal have en bestemt målgruppe i tankerne som fx mennesker af en bestemt alder, af et bestemt køn og med bestemte interesser, som kunne tænkes at have lyst til eller glæde af at se videoen. I designet skal eleverne være opmærksomme på målgruppens behov og præferencer. Elever, der skaber et produkt uden en bestemt målgruppe i tankerne, betragtes ikke som designere og opnår derfor ikke højeste niveau.

Ja

  • Eleverne bruger internettet til at finde avisartikler fra tre forskellige lande om en aktuel hændelse og analyserer, om der er ens eller forskellige perspektiver. De har ikke adgang til papiraviser fra disse lande.
  • Eleverne bruger en computerbaseret simulering til at undersøge, hvordan stjerner dannes. Simuleringen stiller viden til rådighed for eleverne, de ikke ville have adgang til ved selv at observere direkte.

Nej

  • Eleverne læser de lokale aviser online for at undersøge en aktuel hændelse og analyserer tre historier, de finder. Eleverne ville sandsynligvis kunne finde den lokale avis i papirformat.
  • Eleverne bruger et regneark til at udregne totaler, som de vil bruge til at analysere deres data. Beregningerne ville også kunne udføres i hånden.

Designer eleverne et it-produkt?

Eleverne er designere af it-produkter, når de skaber it-produkter, som andre kan bruge. Hvis eleverne fx optager en video og gør den tilgængelig på internettet, skaber de et it-produkt, som andre kan bruge. Produktet varer længere end læringsaktiviteten og kan bruges af andre i den virkelige verden.

Når eleverne optræder som designere, understøtter it innovation og problemløsning i den virkelige verden. Eleverne skal have en bestemt målgruppe i tankerne som fx mennesker af en bestemt alder, af et bestemt køn og med bestemte interesser, som kunne tænkes at have lyst til eller glæde af at se videoen. I designet skal eleverne være opmærksomme på målgruppens behov og præferencer. Elever, der skaber et produkt uden en bestemt målgruppe i tankerne, betragtes ikke som designere og opnår derfor ikke højeste niveau.

Ja

  • Eleverne bruger et program til at designe en app til smartphone, der kan hjælpe ældre mennesker i deres dagligdag. Eleverne opbygger viden om design og de tekniske muligheder, samtidig med at de må sætte sig ind i ældre menneskers behov for at kunne designe en app, der kan være nyttig for dem.
  • Eleverne bruger app’en Garageband til at komponere et stykke musik, der kan afspilles i en dinosaurusudstilling for børn på et naturhistorisk museum. Eleverne skal tænke på publikum og det indhold, som formidles på museet, og derudfra forsøge at producerer noget passende musik.
  • Eleverne laver videoer af deres egne interviews med lokale borgere, som vil blive udgivet på en videokanal på nettet, skabt til formålet. Eleverne skal tage hensyn til udsendelsens målgruppe og læne sig op ad formen i en lignende eksisterende tv-udsendelse.
  • Eleverne bruger internettet til at undersøge og kommunikere med lokale fødevareproducenter og udvikler derefter en app til at hjælpe familier i området, så de kan træffe flere lokale valg, når de køber deres madvarer.

Nej

  • Eleverne bruger et program til at designe en app til en smartphone, der får mobilen til at vibrere, hver gang brugere tager et billede. De har ikke målrettet deres app til en bestem brugergrupper eller undersøgt et behov for appen.
  • Eleverne bruger app’en Garageband til at lave melodier om dinosaurer, som de vil lægge på internettet, så alle kan få adgang til dem. Eleverne behøver ikke at tage hensyn til specifikke slutbrugere.
  • Eleverne laver videoer af deres egne interviews med lokale borgere, som skal sendes til læreren som den afsluttende opgave i skoleåret. Eleverne behøver ikke at målrette og designe det til et bestemt målgruppe.
  • Eleverne bruger internettet til at undersøge lokale fødevareproducenter og skrive en rapport om deres undersøgelser, som de sender til læreren. Eleverne laver ikke et it-produkt og behøver ikke at tage hensyn til et bestemt publikum.